Ingredienser (4 prs)
2 granatæbler (juice herfra)
1 lime
2-2,5 dl flormelis
2,5 dl piskefløde
Fremgangsmåde
Skær granatæblerne over og pres dem over en si så juicen kommer ud af dem – samtidig opsamles kernerne i sien. Pres kernerne fri for juicen så du får det hele med. Du skulle gerne have ca. 1 dl granatæblejuice (har du mere bliver den kun bedre). Gem gerne nogle af granatæblekernene til senere pynt. Tilsæt flormelis til saften og pisk indtil sukkeret er opløst.
Pisk fløden i og bliv ved med at piske indtil den stivner og der begynder at komme bløde toppe på den (altså ikke helt stiv). Hæld den bløde isblanding i en plastikbakke eller skål – der skal være et tætsluttende låg til. Frys den i min 4 timer. Server drysset med granatæblekerne.