Ingredienser (ca 40 cookies)
1 pakke smør
Knap 3 dl brun farin
½ tsk. salt
2-3 tsk bagepulver
Ca. 300 g. mel (hold lidt tilbage)
2 æg
250 g grofthakket hvid chokolade (og gerne lidt mere)
2 poser grofthakkede paranødder (kan udelades eller erstattes af anden nød)
Fremgangsmåde
Forvarm ovnen til 190 grader og put bagepapir på pladerne.
Bland smør og brun farin sammen (jeg smelter smørret). Pisk let. Tilsæt æg, pisk godt igennem. Sigt mel og salt i blandingen. Bland det hele godt sammen. Dejen skal være sej og blød. Rør chokolade og nødder i.
Kom teskefulde af dejen på bagepladerne, max. 8 kager pr. bageplade, da de breder sig under bagning. Bag dem 10-12 minutter eller til de er let gyldne. De skal være bløde, når man tager dem ud af ovnen. De kan sagtens laves dagen før. Opbevares bedst i lufttæt beholder.