Ingredienser (1 brød)
625 g mel
5 dl (0,5 l) vand
2-3 tsk. salt
gær på størrelse med en ært (ja, så lidt skal du bruge)
Fremgangsmåde:
Rør gæren ud i vandet i en stor skål. Bland salt og mel ned i vandet, og rør sammen med hænderne eller en grydeske. Det er kun nødvendigt at blande, indtil alt melet er vådt.
Lad det hæve i 12 timer (kan godt tåle at hæve længere) ved stuetemperatur (eller lad den overnatte i køleskab). Hælddejenudpåemeldækket bord. Fold den sammen i tre led. Først den ene vej og så den anden. Læg den i et smurt fad og lad den hæve i yderligere to timer.
For at få den gode sprøde skorpe, skal du bage brødet i en gryde i ovnen, eks en støbejernsgryde. Varm ovnen op til 250 grader. Ovnen SKAL være 250 grader, ellers bliver skorpen nemt for tynd og blød – vent evt 20-25 minutter efter ovnen har nået 250 grader, for at være sikker. Kom en mellemstor gryde i ovnen. Dejen må kun kunne fylde gryden halvt op. Når dejen er hævet færdig, vendes den over i den varme gryde. Låget kommets på og den sættes ind i ovneen.
Den skal bage i 30 minutter ved 250 grader med låg. Efter 30 minutter lader du den bage i 15 minutter ved 230 grader uden låg.
Lad brødet køle i mindst 20 minutter inden servering.